Copenhagen Fashion Week sender modeller på catwalken med bæredygtig mad fra Cofoco Food

Den københavnske modeuge serverer de næste fire sæsoner med bæredygtig vegetarisk og vegansk mad fra Cofoco Food til modellerne på catwalken.

Når modefolket om et par uger strømmer til Købehavn for at tjekke nye tendenser ud på catwalken, kan man roligt forvente, at modellerne har bæredygtig mad i maven.
Alle brands, der afholder shows under Copenhagen Fashion Week, har nemlig underskrevet et etisk charter, hvor et af punkterne sikrer ordentlig mad til samtlige modeller, som arbejder under modeugens officielle program.
Madordningen indeholder bæredygtige vegetariske og veganske retter og den er et tilbud til deltagerne for at sikre, at kravene overholdes til de officielle modeshows.

”Vi er meget glade for partnerskabet med Cofoco Food, som gør det muligt for os at tilbyde alle brands i den officielle showkalender bæredygtige måltider, der er helt i tråd med vores ambitioner,” siger Cecilie Thorsmark, CEO hos Copenhagen Fashion Week.

Vores samarbejde med Copenhagen Fashion Week gælder foreløbigt for de næste fire modeuger, hvilket vil sige til og med modeugen i sommerhalvåret 2021.