Gennem coronatiden er det gået op for mange af os, at Danmark er et af de smukkeste steder at tage på ferie. Vi behøver simpelthen ikke at flyve kloden rundt for at komme på en skøn ferie – der kan man faktisk bare tage et smut til Bornholm og få en fantastisk ferieoplevelse året rundt. Vores anbefalinger lander uden tvivl på to af Bornholms mest fantastiske feriehoteller – Hotel Siemsens Gaard i Svaneke og Strandhotellet i Sandvig.

Østersøen for jeres fødder

Direkte på havnen i Svaneke ligger Hotel Siemsens Gaard med sin fantastiske udsigt over den smukke Østersø. Her kan I glæde jer til et skønt ferieophold og til lækker mad i restauranten – midt i Svanekes hyggelige havneliv. Stemningen på Hotel Siemsens Gaard er afslappet og hyggelig og hotellets venlige personale glæder sig meget til at byde jer velkommen i den gamle købmandsgård.

 

Melder sulten sig og befinder I jer i Svaneke, så anbefaler vi at slå vejen forbi restauranten på Hotel Siemsens Gaard til en velfortjent frokost, eller at nyde aftenen i godt selskab over en skøn middag, mens I har Bornholms mest fantastiske udsigt foran jer. På restauranten serveres sæsonens friske fisk og skaldyr, delikatesser fra mikroslagteriet Hallegaard og et bredt sortiment af Bornholms egne råvarer.

”Mad kan noget, som intet andet kan. Det helt specielle øjeblik, der opstår i restauranten, når gæsterne sidder med deres mad og den gode stemning og glæden stiger op mellem bordene – det er lykke på højeste plan,” fortæller Hotel Siemsens Gaards nytiltrådte hotel- og restaurantchef Mathias Sejer Sørensen. Vi hos Cofoco Food glæder os meget til at følge med i Hotel Siemsens Gaards udvikling – og ikke mindst istandsættelsen af den gamle købmandsgård og hotellets restaurant.

Læs mere på Hotel Siemsens Gaards hjemmeside og book jeres ferie nu: www.siemsens.dk

 

 

Bornholms traditionelle badehotel lige ned til stranden

En anden af Bornholms perler er Strandhotellet i Sandvig. Det traditionelle badehotel ligger ubeskriveligt smukt ved nordspidsen af Bornholm få meter fra stranden og et smutkast fra Hammerknuden. Det nostalgiske badehotel byder på en skøn og personlig indretning, afslappet atmosfære og en service i topklasse.

 

Strandhotellet drives af os Pia Bajlum og Kasper Bajlum Müller. ”Vi faldt for den charmerende by Sandvig, naturen og klipperne og kastede os derfor ud i ’projekt Badehotel’. Vi skal renovere hotellet inden åbning i maj 2021. Vi glæder os super meget til at byde vores gæster velkommen om få uger!” fortæller parret entusiastisk.

 

 

Hoteldriften startede oprindeligt i 1895 og badehotellets store festsal gemmer på mange gode fortællinger. Her samledes både lokale og turister til kulturelle begivenheder og arrangementer – alt lige fra Miss Sandvig-konkurrencer til koncerter med kendte danske navne.

 

Læs mere om Strandhotellet og book jeres ferie her: www.strandhotellet.dk

 

I Cofoco Food glæder vi os meget til fremtidige samarbejder med de to skønne hoteller, så følg endelig med her på nyhedsbloggen og vores sociale medier for at holde jer opdateret.