Catering i København. Bestil din pinsefrokost hos Cofoco Food og få leveret i hele København, Storkøbenhavn og på Sjælland.

Foråret er over os og det betyder selvfølgelig, at vi skal hygge os i godt selskab og nyde helligdagene. Mange danskere forbinder pinsen med at “se pinsesolen danse“. Nogle står meget tidligt op for at få et glimt af den spæde forårssol – andre lader helt være med at gå i seng, og danser og fester til gengæld hele natten igennem. 

 

Hvad end pinsedagene byder på fest og dans til den lyse morgen eller på dejlige stunder med venner og familie i dagens løb, så står vi klar til at levere forårets lækreste pinsefrokost til jer. Læs med her og lad jer friste af vores helt nye og lækre menu.

Catering i København. Bestil din pinsefrokost hos Cofoco Food og få leveret i hele København, Storkøbenhavn og på Sjælland.

Cofoco Foods pinsefrokost 

Vi åbner pinsebordet med en skøn gang pil-selv-rejer. De let sødlige rejer serveres med vores hjemmerørte citronmayonnaise, der er lavet på grillet citron for at give en dejlig karamelliseret smag. Nyd rejerne på vores hjemmebagte surdejsbrød. Herefter kan I nyde vores egen lakserillette, som vi har rørt med skyr, saltet citron og ramsløg for at give den et frisk pust af forår. Ingen pinsefrokost uden æggesalat! Vores æggesalat er rørt med bagt knoldselleri, kapers og friskklippet karse fra det urbane gartneri Nabo Farm.

 

Rejer til pinsefrokost med citronmayonnaise

Pil selv-rejer med citronmayonnaise

 

Flere vegetariske retter til pinse

Hos Cofoco Food tror vi på,  at vi alle sammen skal spise mindre, men bedre kød og også nyde flere af sæsonens geniale grøntsager. Derfor serverer vi en lækker lun vegetarisk porretærte, som vores dygtige kokke har afrundet perfekt med cremet hytteost og et hint af estragon. Derudover har vi lavet en salat med stegt fennikel, majroer og tomater med quinoa, citrondressing og frisk kørvel, samt en frisk forårssalat sammensat af frisk spinat, radiser og grønne asparges. Salaten vendes med den let syrlige æbleciderdressing, der danner den perfekte kontrast til de bitre elementer. For de kødspisende gæster serverer vi i år også møre kyllingeoverlår med hvide asparges og ramsløg, som vi har smagt til med timian og citron og toppet med sprødt kyllingeskind.

 

Porretærte med cremet hytteost og estragon til pinsefrokost

Porretærte med cremet hytteost og estragon

 

Vanen tro serverer vi vores skønne hjemmebagte brød. Både rugbrød og surdejsbrød med ølandshvede fra Mejnerts Mølle, som I kan nyde til de friskpillede rejer, med lakserilletten og den friskrørte æggesalat. Som kronen på værket serverer vi i år en luftig kærnemælksfromage med et strejf af vanilje. Fromagen komplementeres af en let syrlig kompot, lavet på hindbær og som prikken over i’et er den toppet med smørbagt shortbread crumble.

 

Kærnemælksfromage med vanilje, hindbærkompot og shortbread crumble. Bestil din frokost Kristi himmelfart og pinsefrokost hos Cofoco Food og få leveret i hele København, Storkøbenhavn og på Sjælland.

Kærnemælksfromage med vanilje, hindbærkompot og shortbread crumble

 

Danmark åbner op og foråret er i fuldt flor, så nu behøver I ikke vente længe på at gå om bord i vores lækre pinsefrokost, der nok skal holde jer mætte helt til den dansende pinsesol titter frem i morgenstunden!