”.506 har en profil, der lægger sig fuldstændig i tråd med vores dagsorden, nemlig at være stærke på bæredygtighed og at mindske vores klimaaftryk.Vi ser frem til mange nytænkende projekter, der vil gøre os til en af de helt store spillere på markedet.” –August Lund, Cofoco Food-medejer.
Den blot tre år gamle high-end cateringvirksomhed .506, der har sat sig på bæredygtige frokost- og eventcatering, retailprodukter og kantinedrift, har allerede på kort tid opnået, hvad kun få formår: De er blevet nomineret til den prestigefulde Kantineprisen i 2020 og har leveret catering til premium-events og arrangementer både i Danmark og internationalt. Det nye samarbejde med Cofoco Food betyder derfor en ambitiøs opskalering for .506 både på frokostordningerne, produkter til detailhandlen og på kantinedriften.
Co-founder og CEO i .506 Peter Dorn-Rasmussen uddyber:
“Det nye fælles ejerskab med Cofoco Food giver os et langt mere professionelt produktionssetup og helt nye muligheder for produktudvikling. Samarbejdet gør det muligt for os at opskalere vores frokostordninger og events, men i høj grad også at fokusere på at blive førende inden for bæredygtige kantineløsninger. Vi er nu mere end klar til at indtage det store marked og til give de tunge spillere som Meyers, COOR, ISS og Compass kamp til stregen.”
Det nye produktionssetup bliver en game-changer for .506, der kan se frem til både vækst og effektivitet, men navnlig også til optimering af deres bæredygtige profil. Co-founder, Sven Møller tilføjer:
”Ved at blive en del af en større organisation har vi mulighed for at bundle produkter på tværs af brands og salgskanaler, skabe nye fordele for vores kunder og sikre, at flere mennesker kan nyde godt af vores bæredygtige produkter,”
Ambitionsniveauet har altid været højt i .506 og nu er løftestangen kommet til at få niveauet endnu højere op – og til at øge fokus på en af virksomhedens fremtidige hjørnesten – grøn og bæredygtig kantinedrift i gastronomisk topklasse. Den unge cateringvirksomhed har udover samarbejdet med Cofoco Food netop landet flere kontrakter i den helt store liga, som de dog først ønsker at løfte sløret for i løbet af sommeren:”Fremtiden ser utrolig lovende ud for .506,” tilføjer firmaets CEO Peter Dorn-Rasmussen.
Måske leder du efter vores cateringmenuer?
Se dem her