Nyheder 30.09.19

Cofoco Food og Simply Chocolate vil gøre produktionen grøn

Vi lever i en tid med store klimaudfordringer og vi mener, at alle har et ansvar for at ændre den måde vi lever og forbruger på. Vi har allerede opført en seks hektar stor solcellepark og med det nye anlæg producerer Cofoco nu mere grøn energi end den vi bruger. Det betyder, at vi sender grøn energi ud på elnettet, som resten af samfundet får gavn af

SustainSolutions skal opføre solceller på tagene af Cofoco Food og Simply Chocolate, som vil lave mad og chokolade på grøn strøm fra solceller.

Har du planer om at holde en klimavenlig linje, kan du med god samvittighed købe chokolade fra Simply Chocolate eller et måltid mad fra Cofoco Food. De to nabovirksomheder, som er beliggende på Amager, går nemlig i front, når det gælder om at passe på klimaet. Simply Chocolate har bl.a. reduceret sin CO2 udledning ved at installere energivenlig LED belysning, mens Cofoco Food bl.a. har plantet 35.000 træer i Tanzania, som optager CO2 fra luften. Nu er turen kommet til produktionen. De har nemlig besluttet at få solceller på taget, så de kan producere mad og chokoladebarer med deres egen grønne strøm.

Tilsammen kommer solcellerne til at producere 300.000 kWh om året, hvilket svarer til strømforbruget i et villakvarter med 60 parcelhuse. Miljøet bliver hermed sparet for en CO2 udledning på over 100 tons om året, hvilket svarer til udledningen fra en bil, der kører fra København til Århus næsten 3.000 gange. Det glæder Niels Østenkær, adm. direktør hos Simply Chocolate, som har klima og miljø højt på dagsordenen:

”Det er vigtigt at passe på vores miljø og derfor prioriterer vi bæredygtighed og klimaet højt. Vi synes det er vigtigt at tænke bæredygtighed igennem hele forsyningskæden også i produktionen af vores chokoladebarer. Det tror vi på skaber mest værdi på den lange bane.”siger Niels Østenkær. Det er August Lund, medejer af Cofoco Food, enig i og det er ikke første gang Cofoco investerer i solenergi, fortæller han og fortsætter:

”Vi lever i en tid med store klimaudfordringer og vi mener, at alle har et ansvar for at ændre den måde vi lever og forbruger på. Vi har allerede opført en seks hektar stor solcellepark og med det nye anlæg producerer Cofoco nu mere grøn energi end den vi bruger. Det betyder, at vi sender grøn energi ud på elnettet, som resten af samfundet får gavn af”. siger August Lund.

En god investering

Det er virksomheden SustainSolutions, PKA’s energifond, som står for at opføre solcelleanlæggene på tagene af de to virksomheder. SustainSolutions har også mange investeringer i grønne energiprojekter bag sig, for disse typer projekter kan i høj grad betale sig. Anlæggene koster tilsammen over 2 mio. kr. og har betalt sig selv hjem på 10 år med besparelserne på energiregningen.

Virksomheder bør i højere grad få øjnene op for den gode investering der ligger i at få solceller, mener Christian Niepoort, adm. direktør hos SustainSolutions og fortsætter:

”Langt flere virksomheder skal gøre produktionen klimavenlig, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at leve op til klimamålene i Paris-aftalen. Det kræver, at langt flere handler og tager ansvar for at nedbringe sit forbrug ligesom Cofoco Food og Simply Chocolate. Solceller er ikke kun godt for miljøet, men er også en god business case, som på den lange bane producerer gratis strøm i mange år frem.” fortæller Christian Niepoort.

Etableringen af solcellerne forventes at gå i gang i slutningen af året.

Yderligere information

Sophie Graabirk, kommunikations- og pressekoordinator, SustainSolutions, tlf. 26 14 87 45,  sgr@sustainsolutions.dk



Måske leder du efter vores cateringmenuer?
Se dem her